Stress

Selvhypnose
Kontaktinformation Hypnoenergi.dk Käte Bildsøe
Vejlby Centervej 13
8240 Risskov, Århus
E-mail: kate.hypnoenergi@gmail.com

Se kort...
Nyheder Hypnoseuddannelse Hypnoenergi tilbyder.... Hypnoseuddannelse certificeret af NGH i Århus, Ålborg, Odense og København. Ønsker du en professionel hypnose uddannelse? Bestil materiale allerede i dag. Tag et weekendkursus. Læs mere under Uddannelse... Hypnose uddannelse... Selvhypnosekurser Vi holder selvhypnosekurser overalt i landet. Selvhypnose Weblog Følg med i diskussioner på min weblog. Kan man få folk til noget i hypnose, som de ellers ikke ville have gjort? Se loggen på hypnose-jylland.dk. Forum Vi byder velkommen til vores forum . Få nyheder, og stil spørgsmål til, hvad der sker inden for hypnose. Se flere nyheder her...

Det er blevet meget almindeligt at sige: "Jeg er så stresset", men hvad betyder det egentligt at være stresset?
Stress er reaktionen på truende situationer - og stress er der i virkeligheden for at hjælpe dig i disse situationer.
Når man er i en truende situation - og det gælder både mennesker og dyr - så enten kæmper man eller flygter man.

Når stress er uhensigtsmæssig, optræder du konstant, som om du befinder dig i en truende situation.
Der vil være en del tegn til stede, både fysiske og psykiske, når man er stresset.
Fysisk kan der være tale om, at hjertet slår hurtigere, hurtig vejrtrækning, nervøs mave eller sommerfugle i maven, spændte muskler - ofte i nakke og skuldre, kolde hænder eller fødder.
Der kan også være tale om hovedpine, søvnbesvær, mavesår osv. osv.
Psykisk oplever stressede mennesker og deres omgivelser, en forøget irritabilitet, bekymring, frygt, depression, vrede.
Nogle mennesker kommer i stressede tilstande ud i et misbrug af stoffer, alkohol og måske mad, mens andre udvikler en depression. .

Undersøgelser har vist, at vi stresser mere over de ting, vi ikke når, end over de ting som vi faktisk når.
Vi bliver også mere stressede, hvis vi ikke får projekter gjort helt færdige, men bliver afbrudt midt i det, vi er i gang med.
Måske kender du fornemmelsen af at gå et andet sted hen for at hente noget, og når du kommer derhen, har du glemt, hvad det var, du ville. Der skabes en spænding inden i dig. Denne spænding bringer kroppen i en stresstilstand, og når du er stresset, oplever du denne tilstand, nærmest permanent.
Det er vigtigt at lære at slappe af, men mere vigtigt er det at forstå, at der skal ske en ændring af livsstilen.
Når man er meget stresset, kan det forekomme en fuldstændigt urealistisk at skulle slappe af. Måske har du ovenikøbet glemt, hvordan du slapper af. Du kan dog lære det igen.
Det er ikke sundt at være stresset. Derfor er det også vigtigt at få noget gjort ved det.

Hvad er det, der stresser dig? Er det noget, du kan ændre?
Bliver du presset mere end rimeligt er?
Forsøger du at stille alle tilpas?
Forsøger du at være perfekt på alle måder?

Sammen finder vi ud af, om der ligger en tillært adfærd til grund for dette, hvilket der efter al sandsynlighed er, da al adfærd er tillært. Men en stresset adfærd kan ændres ved hjælp af hypnose.

Du kan også selv gøre noget:
- Sørg for at få nok søvn
- Spis og drik sundt
- Giv dig lov til at have noget tid for dig selv hver dag
- Lær selvhypnose - afslapningsøvelser

Har du tænkt på, at når du er stresset, så bruger du ikke dine kreative evner optimalt. Du foretager dig måske heller ikke de ting, som du er god til. I hypnose er det muligt at ændre underbevidsthedens opfattelse af, hvordan du skal reagere, så du lærer at se tingene fra et andet perspektiv.

www.hypnoenergi.dk - Hypnoenergi med hypnoterapi© - behandling med hypnose og hypnoseuddannelse - copyright 2007 - Copyright på design og mønster - THB 2007 - Kopiering af siden eller dele heraf vil blive retsforfulgt.