Angst - frygt - skræk - fobier og hypnose
Angst - frygt - skræk - fobier
Vi kalder det alt muligt.
Vi lever i stadig højere grad med angst som en del af vores hverdag.
Der findes flere og flere typer angstdæmpende medicin, og rigtig mange mennesker i den vestlige verden er på lykkepiller.
Som samfund accepterer vi måske på en eller anden måde, at vi har et problem, som i kraft af stress og jag medicineres væk.
Omvendt kan man indvende, at vi er blevet bedre til at give udtryk for, når vi har det skidt, og derfor også er blevet bedre
til at søge behandling for det - og det er det, der er årsagen til, at så mange får medicin.
- Har du nogensinde overvejet, hvad det er, der gør dig bange?
- Og har du overvejet, om der er tale om en reel angst?
- Hvordan oplever du angsten?
- Ved du, at angsten er der for at hjælpe dig med at komme væk fra noget?
Man kan være angst for at flyve, bange for edderkopper, angst for at køre i bil, angst for at dø, angst for at være alene, angst for at være
sammen med andre, angst for mørke - ja der er faktisk ikke noget, man ikke være bange for.
Der kan være en reel grund til, at man lider af angst - en glemt oplevelse, som man stadig husker ubevidst og derfor
reagerer på den.
Og reaktionen er ofte helt ude af proportion - man ved med sin fornuft, at en edderkop ikke kan gøre en noget, men alligevel oplever
man nærmest en panisk reaktion.
Denne form for angst kaldes fobier. Fobier er ofte en frygt for en helt bestemt ting, f.eks. slanger, rotter
eller edderkopper, højder, elevatorer eller det at flyve.
Andre former for angst, f.eks. dødsangst, kan være udløst af et ubearbejdet traume, hvor man har oplevet, at en af ens nærmeste
pludselig er død.
Der findes også andre former for angst. Nogle af dem kaldes - måske lidt fejlagtigt - også for fobier.
Her kan f.eks. nævnes sociale fobier - eller social angst, som måske er mere beskrivende for tilstanden.
Der kan også være tale om eksamensangst - eller præstationsangst, som den også kaldes. Man har måske oplevet at skulle leve
op til andres forventninger og føler, at man har skuffet dem. Måske har man prøvet en eksamen, hvor klappen gik ned, hvilket har
medført en angst for, at det kan ske igen.
Der kan være stor forskel på, hvad vi oplever som angstfremkaldende. Dels kan det have noget med alderen at gøre, og netop her
kan hypnose og hypnoterapi være med til at afhjælpe angsttilstanden.
Hvis man har haft en oplevelse som barn eller ung, kan det have sat sig som en erfaring - et tillært adfærdsmønster om at reagere med angst
i bestemte situationer. I hypnose er det muligt at hente disse oplevelser frem i bevidstheden og derpå neutralisere dem og dermed angsten.
Mange fortæller, at de når angsten kommer, så føler de en ubehagelig indre uro, at deres hjerte slår hurtigere - de kan mærke den
hurtigere puls, og kan måske endda høre hjertet, der hamrer afsted.
Nogle fortæller, at de får svært ved at trække vejret, mens andre føler, de ryster over det hele eller har gele i benene.
Et af de mest almindelige symptomer er sved i hænderne eller i nakken.
Føler du angst over for noget, skulle du måske prøve hypnose med hypnoterapi.
Du skal ikke finde dig i en tilstand, som kan ændres.
Eksamensangst
De fleste mennesker er bekendte med fænomenet "eksamensangst". En del mennesker har selv prøvet det, mens andre har kunnet iagttage andre elever
eller medstuderende, der bryder fuldstændigt sammen, når de skal til eksamen.
Ofte kan der være tale om personer, der til dagligt er fagligt dygtige, og som har læst alt det opgivne materiale året igennem.
Af en eller anden grund, så glemmer de alt, hvad de har læst og lært og befinder sig pludselig i en tilstand af noget, der kan minde om panikangst.
De vil bare hurtigst muligt væk fra denne angstfremkaldende tilstand.
I daglig tale kaldes det ofte "eksamensangst".
I dag er der mange, der får medicin mod deres eksamensangst. Det er selvfølgelig dejligt, at man har fået øjnene op for, at de få minutter, man har til at
vise, hvad man kan, ikke skal ødelægges af en uhensigtsmæssig eksamensangst.
Har du nogensinde hørt om nogen, der aldrig kom i gang med det, de reelt ønskede sig, af skræk for eksamener?
Det er trist, når eksamensangst forhindrer nogen i at nå sine mål.
Der udføres et stort arbejde på mange skoler for at mindske denne angst, og der er også skrevet en del bøger om emnet, som er hjælp til selvhjælp.
Nogen har heldigvis erkendt, at der er et problem, og har skrevet vejledninger til det at gå til eksamen. Det er også muligt at gå på kursus for at blive sin
eksamensangst kvit.
Og så kan du også bruge hypnose og hypnoterapi til formålet.