Hypnose - hvad er det?
Hypnose er en teknik, som du og jeg i fællesskab bruger, til at bringe dig i en tilstand, hvor du er
modtagelig over for forandringer. Det er således vigtigt, at du også har lysten til, at der skal ske
en forandring. Hvis du ikke vil hypnotiseres, kan det simpelthen ikke lade sig gøre.
Under hypnose kan man erstatte en tillært adfærd med noget andet. Det kan være ligegyldighed,
afslappethed eller glæde.
Mens du er i hypnose, vil du kunne høre alt, hvad der foregår, og du vil til enhver tid kunne sige stop,
hvis vi kommer ind på ting, som du ikke ønsker skal berøres.
Hypnose er en normal tilstand, hvor underbevidstheden er modtagelig over for forandringer. Når du er i hypnose,
slapper den kritiske sans, bevidstheden, af.
Hypnosetilstanden minder om den tilstand, du er i, lige inden du falder i søvn, eller lige når du vågner
om morgenen - man er ikke helt vågen, men man sover heller ikke. Man fornemmer, at der sker ting omkring en....
På dette tidspunkt er du i en tilstand, hvor der er adgang til underbevidstheden. Du er faktisk i hypnose.
Hypnosetilstanden kan også sammenlignes med den tilstand, du er i, når du dagdrømmer. Mange har prøvet
fysisk at sidde i en forsamling, men psykisk at være et helt andet sted. Måske på en dejlig ferie, måske
midt i et problem, som man ikke har fået lagt fra sig, og i det øjeblik ens navn bliver nævnt, så vender man
tilbage til normal dagsbevidsthed.
Mange, der kører langt, har også oplevet, at de pludselig ikke har nogen erindring om, hvad der er foregået
de sidste 10 km af turen. Dette kan sammenlignes med det at dagdrømme og dermed med den hypnotiske tilstand.
Vi oplever hypnose meget forskelligt. Nogle mennesker kan se en masse ting og føler det faktisk, som om
de var i biografen, når de er i hypnose. De kan se de ting, som hypnotisøren fortæller om, i 3D og med lydeffekter.
Andre oplever hypnose på en helt anden måde. De ser måske symboler eller er meget påvirkelige over for lyde.
Og endnu andre oplever med smagssansen eller følesansen, når de er i hypnose.
I virkeligheden er det ikke så vigtigt for hypnosen, hvilken af dine sanser der er den mest fremtrædende.
Din vilje til at ville opnå en ændring er det afgørende for, at du når dit mål.
Der er mange vildfarelser omkring hypnose
Nogle mennesker tror, at man nærmest er bevidstløs, når man er i hypnose. Denne misforståelse stammer måske fra sceneshow,
og den måde hypnose fremstilles i film.
Nogle tror, man giver afkald på sin egen fri vilje, når man er i hypnose, at man lader hypnotisøren
"overtage magten" over sig.
Dette er også forkert. Klienten er ALTID i stand til at træffe beslutninger i hypnose.
Faktisk er hypnotisøren kun en rejseguide - og vil man ikke følge guidens anvisninger, ja så stopper rejsen.
Der er også mennesker, der tror, at det kun er uintelligente mennesker, der kan hypnotiseres. Heller ikke
dette er rigtigt.
Hypnotisøren kan ikke få folk til at afsløre hemmeligheder under hypnose.
Jeg kan f.eks. ikke lokke folks kontonummer fra dem, mens de er i hypnose, medmindre selvfølgelig de gerne
vil fortælle det.
Jeg kan IKKE hypnotisere folk til at hoppe rundt og sige som en høne eller danse rundt på gårdspladsen, mens
de er i hypnose, medmindre de gerne vil det.
Jeg har mødt mennesker, der har udtrykt frygt for ikke at kunne komme ud af hypnose igen.
Hertil kan jeg kun sige, at alt hypnose er selvhypnose.
Folk bringer sig selv i trance og dermed i hypnose - og kan derfor også komme ud af hypnose igen.
Der er ingen, der ved, hvor hypnose starter, og hvor hypnose slutter. Faktisk kan man sige, at det er din evne til
ukritisk at acceptere det, du tror på.