Søren B-F Petersen
Indmeldt: 06. aug 2006 Indlæg: 3 Geografisk sted: Århus
|
Skrevet: Fre sep 01, 2006 2:50 pm Emne: My voice will go with you. The teaching tales of Milton H. E |
|
|
Boganmeldelse af Søren B-F Petersen, august 2006
My voice will go with you. The teaching tales of Milton H. Erickson
Edited and with commentary by Sidney Rosen. (256 sider).
”What you don´t realize, Sid, is that most of your life is unconsciously determined.”
My voice will go with you giver et spændende indblik i Milton Ericksons univers af utraditionelle behandlinger. Gennem Sidney Rosens kommentarer og analyser til de omkring 115 korte patient cases, løftes sløret for de virkemidler, metaforer, anekdoter og andre tiltag, som Erickson benytter sig af. Patient casene spænder vidt fra fobier, modstand mod at gå i hypnose, psykotiske patienter, alkoholikere, folk med vægtproblemer, lavt selvværd, dårlige vaner og tvangsvaner, kleptomani, rejsningsproblemer, incest, sengevædning, mentaltræning for sportsudøvere osv.
Hypnosen og hypnoterapien, som vi kender fra vores NGH uddannelse, har en tilbagetrukken rolle i bogen. Som jeg læser bogen, skyldes det enten, at Erickson var så eminent en menneskekender, at han gennem sin samtale med patienterne var i stand til at formulere sine suggestioner så elegant og raffineret, at patienterne internaliserede og accepterede suggestionerne uden en formel hypnoseinduktion og hvad dertil ellers følger. Eller at patienterne gik i trance i samtalen eller medens Erickson fortalte sine historier.
På trods af Ericksons ophøjede status som unik og enestående behandler, kan vi alligevel lære noget ved at se ham over skulderen. Af indlysende værktøjer er selvfølgelig: ændring af det ubevidste og reframing, ex. til at forandrer patientens følelse af passivitet og hjælpeløshed til en med aktiv kontrol.
Andre værktøjer er anvendelsen af: motiverende historier, ex. ved behandling af et problem. Identificer noget interessant ved patientens situation og symptom. Dernæst vælg en eller flere paralel historier, som først er analogt til patientens situation og dernæst forbedrer situationen. Dermed vises forståelse for patientens situation, og dennes opmærksomhed er skærpet. Historien som forbedrer situationen, anvender humor, reframing, håb, løsning eller kur. Historierne som Erickson fortæller er ofte impulsive og skræddersyet til den enkelte patient, forklædt i metaforer, egne livserfaringer, eventyr, bibelcitater, naturoplevelser, opgaver til patienterne eller en kombination af flere. Ud fra hans overbevisning om at man som behandler kan stole på ens ubevidste sind, til at komme med frie associationer og et fornuftigt svar når det er nødvendigt.
Når patienterne udviser modstand mod hypnose og terapi, anvender Erickson indirekte suggestioner. Et af bogens eksempler er en alkoholiker, hvor hele hans familier har en lang tradition for alkoholisme. Ericksons behandling er at sende manden hen til en botanisk have og betragte alle havens kaktusser og beundrer deres evne til at overleve tre år uden en dråbe vand, og tænke dybt over det. Indirekte suggestioner kan man læse mere om i ”Hypnotherapy” af Erickson og Rossi.
Når patienter skal overkomme vanemæssige begrænsninger, anvender Erickson to metoder. Først skal de mentalt tænke bredere eller mindre begrænsende, end de tidligere gjorde. Den anden metode er at fokusere på opgaven uden at fokuserer på begrænsningerne. Eksempler med bl.a. sportsudøvere og patienter med vægtproblemer.
Erickson fremhæver også vigtigheden af observation, åben opmærksomhed på små forskelle og patientens sprogbrug og kropssprog. Værdien af nysgerrighed og undren som børn besidder, kan de voksne lære af, frem for deres rutinemæssige og indskrænkede observationer. Derudover benyttede Erickson sig også af overraskelser, det uventede og chok til at bryde patienters rigide tankemønstre. Og endelig at han og ikke patienten kontrollerede sessionen. Ex. hvis patienten var på en destruktiv kurs, så gjaldt det om at afspore og få klienten ind på en mere konstruktiv kurs.
Bogen slutter af med, hvordan værdier og selvdisciplin kan formidles til børn gennem forskellige ex. på børneopdragelse. Her understreger Erickson vigtigheden i at børn oplever sikkerhed gennem definering af grænser. Dog sker indlæringen af værdier og selvdisciplin i børn ikke gennem afstraffelse og moralisering, men ofte mere underfundigt gennem brug af historier og opgaver, der får barnet til at internalisere de socialt accepterede værdier og normer.
Alt i alt en anbefalelsesværdig bog. |
|